28-04-2023 er der frigivet en ny version af Abakion Legal og Abakion Legal DK (DK funktionalitet). Nedenstående oversigt beskriver, hvilke nye funktioner og fejlrettelser de to nye versioner indeholder.
Outlook Add-in'et skal samtidigt opgraderes til minimum version 8.1.24 da den tekniske struktur for mapper ændres. Læs mere om Outlook Add-in 8.1.24
Abakion Legal version 21.0.202317.0
Nyt i versionen:
Sagsbehandling
- Der er udviklet simple CRM funktioner i Abakion Legal, hvor brugere kan oprette en ny type af kontakter: Leads. Der kan tilknyttes kontaktpersoner til Leads, og der kan registreres informationer som: Selskabsform, Primær branche, Primært domæne og Primært interesseområde. Det er muligt at konvertere Leads til klienter.
- Det er nu muligt at åbne SharePoint mapper fra Korrespondance vinduet i Business Central. Mapperne kan enten åbnes ved at klikke på knappen Vis i SharePoint, eller ved at aktivere at mapperne åbnes, når der klikkes på mappenavnet i sagsforløbet.
- Det er nu muligt at vælge, om Sagslisten sorteres efter Nummer eller Sag vedrørende.
- Mails kan nu oprettes ud fra skabeloner fra Business Central og gemmes i SharePoint når de sendes. Hele processen foretages i Business Central, og mailen kan ikke editeres i Outlook. Læs mere
- Performance er forbedret i Rollecenteret, så beregninger foretages hurtigere, og brugergrænsefladen låser i kortere tid, når Business Central åbnes.
- Der er udviklet en ny rapport til arkiverede sager: Sager til makulering.
- Når mails journaliseres fra Business Central, er det nu muligt at vælge at flytte mailen. Dermed slettes de fra Exchange Serveren, når de er gemt i SharePoint.
- Det er nu muligt at udvide metadata i SharePoint og BC med en kolonne, der viser modtagerens kontaktnummer, f.eks. partsnummer.
Fejlrettelser:
- Brugere kan ikke længere se eller vælge spærrede arbejdstyper fra Tidsregistrering.
- Tidsposter, der er markeret til at skulle slettes, var synlige på flere skærmbilleder. Disse er nu skjult.
- Brugere kunne opleve fejlen: "Beklager, vi har netop opdateret denne side...", hvis de rettede i en tidspost, samtidigt med at opgavekøen behandlede linjen. Dette er nu rettet.
- Tidsposter bliver nu fjernet, selv om de bliver slettet, før de bliver behandlet af opgavekøen.
- Tidsposter, der er markeret til at skulle slettes, medtages ikke længere i beregningen af Maks. antal timer pr. dag.
- Der er rettet en fejl, hvor Maks. antal timer pr. dag ikke blev overholdt, hvis første linje oversteg grænsen.
- Når brugere slettede en sag, blev feltet Sagsnr. sekvens ikke opdateret korrekt. Dette betød at sager fik ekstra bindestreger ( - ) i sagsnummeret.
- Timere bliver nu vist korrekt, selv om klokken passerer midnat.
- Der er rettet en fejl i CVR integrationen, hvor feltet Postnr og by ikke blev opdateret korrekt.
Fakturering
- Det er nu muligt danne en faktura på acontosalær, som kan modregnes i senere opkrævninger af salær.
- Kontoromkostninger modregnes nu i acontoopkrævning af salær.
- Der er nu mulighed for, at ingående bilagsfiler der er vedhæftet til udlægsposter, kan vedhæftes fakturamailen.
- Det er nu muligt at bogføre fakturaer, der kun indeholder beløbsinformation uden at indsætte en nul-salærlinje på fakturaen.
- Det er nu muligt at opsætte sager med dimensionssplit, som splitter salæret, når det bliver fordelt på en faktura.
Outlook Integration
Fejlrettelser:
- Der er rettet en fejl, hvor Opret kopi kun fungerede periodisk.
Abakion Legal DK version 20.0.202317.0
Nyt i versionen:
- Det er nu muligt at få vist tidsspecifikationen på fakturaen i enten decimaltimer, minutter eller timer:minutter.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.