09-12-2024 er der frigivet en opdatering til Abakion Legal. Nedenstående oversigt beskriver, hvilke funktioner og fejlrettelser versionen indeholder.
Nyt i versionen:
- Der kan nu tilføjes en CC-e-mailadresse til mailafsendelsesopgaver fra Kontaktworkflows. Dette giver f.eks. mulighed for at indsætte en fast e-mail på CMI-mails.
- Når brugere retter en tidsregistrering, der er låst, fordi den er hentet ind på en faktura, vises fejlen nu i faktaboksen og ikke som en generel fejl i toppen af tidsregistreringsbilledet.
- Kopier og Flyt/Omdøb-funktionerne i Outlook fejlede første gang, de blev brugt, fordi sagsforløbet blev opdateret i baggrunden og i den proces slettet og gendannet. Denne funktion er nu forbedret, så funktionerne udføres, når Opdater fra DMS er færdig. Det er dog stadig muligt at opleve timeout, hvis Opdater fra DMS tager meget lang tid.
- Tilsvarsniveauet opdateres nu på eksisterende finanskladdelinjer, når tilsvarsniveauet opdateres på den tilhørende sag.
- Salærdimensioner kan nu tilføjes direkte på fakturalinjer, så det er muligt at tilføje en skafferdimension, selv om der ikke er foretaget salærfordeling.
- Der er rettet en fejl, hvor sagsposter (tid) ikke blev frigivet korrekt, når slutdatoen blev ændret i fordelingen.
- Salærfordeling på tværs af sager er nu muligt i Abakion Legal på samme måde som i Navokat.
- Funktionen “Vælg poster til fordeling” er optimeret til at håndtere sager med store mængder tidsregistreringer.
- Funktionen “Vælg poster til fordeling” giver nu mulighed for at vælge poster ud fra det beløb, der ønskes hentet ind på fakturaen. Der vælges poster kronologisk, til beløbet nås.
- Der er rettet en fejl i faktureringen, hvor fordelingsnummeret ikke blev fjernet fra sagsposterne (tid), når salærlinjen blev slettet.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.