Rykkerproceduren har to trin, først dannes udkast til rykkere, som efterfølgende udstedes og afsendes.
Åbn listen Rykkere ved at søge i Fortæl mig...:
Tryk på knappen Opret rykkere:
Opret rykkere danner rykkerforslag med de bilag, der skal rykkes ud fra de betingelser, der er opsat på rykkerbetingelserne.
I rapportanfordringen udfyldes Bogføringsdato og Bilagsdato. Datoerne indsættes på rykkerforslaget, men der sker ingen bogføring, før rykkeren udstedes.
Det er muligt at sætte filtre i rapporten f.eks. på udvalgte debitornumre eller en debitorbogføringsgruppe.
Tryk på OK for at danne rykkerne ud fra de valgte filtre:
De dannede rykkere indsættes i listen. Af listen fremgår rykkerniveauet, debitornummer (klientnummer), fakturamodtager, sagsnummer mv. og beløbet der rykkes for.
De rykkerforslag, der ikke ønskes udsendt, slettes fra listen.
Hvis rykkermeddelelsens kort åbnes, er det muligt at åbne den faktura, der rykkes for, ved at klikke på fakturanummeret i faktaboksen:
På linjerne fremgår oplysningerne for den faktura, der rykkes for:
(1) Restbeløbet på fakturaen som er forfalden.
(2) Beregnet rentebeløb, hvis rykkerbetingelsen er sat op med renteberegning.
(3) Opkrævningsgebyr, hvis der er opsat rykkergebyr på rykkerbetingelsen.
Når rykkerne er korrekte, skal udkastene udstedes, før de bliver registreret i systemet og kan sendes.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.