Denne artikel beskriver den grundlæggende opbygning af Legal. Guiden indeholder ikke konkrete vejledninger i brugen af Legal, men skal give en forståelse for den strukturelle opbygning.
Forskellen på Kontakttyper, Relationer og kontaktpersoner
I Legal er alle entiteter (Klienter, Sager, Parter, Medarbejdere, Kontaktpersoner, Retskredse mm.) oprettet som kontakter i samme tabel. Da de forskellige kontakter ikke skal have samme funktionalitet, har alle kontakter en kontakttype, som angiver hvilken funktion de har i systemet. Der er f.eks. stor forskel på, hvilken funktionalitet en Sag og en Part har. Nedenfor ses eksempler på de kontakttyper, der findes i Legal:
Den primære funktion og funktionalitet er bestemt af kontakttypen, men i forhold til en konkret sag har en kontakt en specifik relation. F.eks. kan en medarbejder være Ansvarlig Juist på en sag og Sagsbehandler på en anden sag. På samme måde kan en klient på nogle sager have relationen Klient og på andre sager relationen Fakturamodtager. Optimalt set bør en kontakt kun være oprettet en gang i systemet, så kontaktoplysningerne kun skal vedligeholdes et sted, men samtidigt er der behov for, at de kan have forskellige roller på de forskellige sager.
Hvis man ønsker at oprette en klient eller part som en virksomhed, hvor der er flere kontaktpersoner tilknyttet, oprettes disse som kontaktpersoner på selve klienten eller parten. Kontaktpersoner er dermed også en kontakttype, men de er altid knyttet til en anden kontakt.
Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem kontakttyper, kontaktrelationer og kontaktpersoner:
Systemkort
Når man arbejder med sagsbehandling i Legal, arbejder man primært med kontakterne. Mange af kontakttyperne har dog et eller flere ”systemkort” tilknyttet, hvis primære funktion er at styre bogføring, fakturering og tidsregistrering. I den daglige sagsbehandling er det ikke nødvendigt at håndtere de underliggende ”systemkort”, men det kan nogen gange være nødvendigt at ændre på opsætningen af disse kort. I nogle arbejdsfunktioner vil det også være systemkortet som vises og ikke kontaktkortet. Det ses specielt ved fakturering og bogholderiprocesser, men i eksempelvis rapporter, der viser tidregistreringer, vil det være ressourcen, der skal filtreres på, hvis man som medarbejder vil se sin egen tid. Systemkortene og kontaktkortene har samme nummer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.